For noget tid siden cyklede jeg de syv minutter hjemmefra ned til banegården. Den dag havde jeg besluttet mig for at tælle. Jeg så 155 reklamebudskaber. Estimatet er at et almindeligt menneske bliver forsøgt kontaktet af kommercielle budskaber op mod 3000 gange om dagen. Og det er nok ikke helt forkert. Lige fra produktklistermærkerne på cyklen til reklamerne på bussen til DSB-tonerne i højttaleren, står de i kø for at fange folks opmærksomhed. Eller i det mindste en lille bid af den i forvejen stærkt strakte opmærksomhed. Og der var ingen grænser for hvad de ville have mig til, alle disse kommunikatorer. Købe deres ting, gå ind på deres hjemmeside, rejse med dem, lytte til dem, se dem, fylde dem på min tank, give dem min tid eller mit blod.

 

Men de glemte at fortælle, hvad der var i det for mig. Og derfor har jeg så svært ved at huske et eneste af dem nu. Ikke et fik mig til at tænke, grine, græde eller føle mig overrasket. Der var ikke noget lir og slet ikke nogen relevans. Så jeg fik aldrig stillet ind på deres mentale frekvens. Derfor er mit krav til mine kunder at de vil sine kommende kunder andet og mere, end bare voldtage deres opmærksomhed. Ikke fordi jeg er det offentlige rums mentale Robin Hood, men så alligevel lidt. Det er nemlig sjældent ham der klapper pigerne bagi for at mærke størrelsen af deres pung, der bliver inviteret med hjem fredag nat.

 

Det gør derimod ham der kan love et ligeværdigt forhold, der kommer begge parter til gavn. Et forhold der er besværet værd, fordi det kan rumme både selvrealisering og tryghed. Så behøver man ikke engang ligne Viggo Mortensen for at blive inviteret med hjem. Og det er jo første skridt til at leve sammen.

 

Eller med et andet billede: kommunikation og reklame kan se nok så smart og lækker ud, men hvis den har nul kreative hestekræfter under hjelmen, rykker den ikke en meter. Defor satser jeg på at fylde motoren med friske idéer, og på den måde få flere kilometer ud af tanken.

Løsning:

At tage udgangspunkt i 2720 Rock ´n´ Roll (Vanløse). Her mødte de to bærende kræfter i gruppen, sangeren og skuespilleren Jimmy Jørgensen og guitaristen Henrik Botoft Andersen hinanden i ungdomsklubben Lønstrugård. Det blev til en retrospektiv tur gennem barndommens fodboldbaner, Thin Lizzy plakater, håndmadder, natlige gåture og stjernedrømme.

Brief:

At producere en kortfilm om Hotel Hungers karriere, der skal vises mellem programmerne på den danske Discovery kanal.